• Velkommen
  • Lokaliteter
    • Holbergsalen
    • Digterkroen
    • Biblioteket
    • Leonora Christina & Corfitz Ulfeldts lejlighed
  • Møde & Kurser
    • Heldagspakken
    • Formiddagspakken
    • Eftermiddagspakken
    • “Gå-hjem” pakken
  • Selskabslokaler
    • Receptioner
    • Firmafester
    • Bryllupper og fester
    • Lokaleleje
    • Underholdning og Foredrag
    • Kulturaftener
  • Priser
  • Praktisk info
  • Historien
    • Kort Fortalt
    • Historiske oversigt
  • Kontakt
  • English
Forside » Historien » Kort Fortalt – Historien

Kort Fortalt – Historien

Admiral Gjeddes Gaard er en unik ejendom fra 1730erne opkaldt efter rigsadmiral Ove Gjedde, der som Christian IVs udsending grundlagde Trankebar – den danske koloni i Ostindien.
Et væld af begivenheder har fundet sted i huset, og mange kendte såvel som ukendte personer, har beboet eller besøgt gården.
Store Kannikestræde var hovedgade i middelalderens København, opkaldt efter Kannikkerne, der styrede det Katolske Domskapel og boede i store gårde i gaden.
Efter reformationen blev gårdenes funktion ændret til professorgårde.
Her har boet forfattere og kunstnere, samt adelige og højtstående militærfolk. I 1496 fik Peter Albertsen Danmarks første bog trykt her.
I 1662 boede Leonora og Korfitz Ulfeldt her, mens de afventede deres dom, der faldt i 1670. Kort herefter blev gården af kongen skænket til Ulrik Frederik Gyldenløve. I denne periode har Marie Grubbe sandsynligvis også boet her.
Kroen har huset en blyantsfabrik, et salpeterraffinaderi og der har været såvel bordel, som kvæghold i både forhus og sidehus.
Ove Gjedde (1594-1660), som gården er opkaldt efter, har sandsynligvis aldrig selv boet her, da han havde travlt med at erobre Trankebar til danskerne og derudover ejede en gård i Møntergade, samt flere andre.
Derimod ved man, at hans søn, vicerigsadmiral Frederik Gjedde, i 1707 overtog gården og i 1708 hyrede Ludvig Holberg som huslærer til sine 3 sønner. Ludvig Holberg valgte dog allerede året efter at flytte ind i huset ved siden af på Borch Kollegium. I hans memoires beretter han lidt om sin forfærdelige tid her i gården, da de 3 sønner ikke var gode elever og han blev ikke inviteret med til husets mange festlige sammenkomster.
I 1728 nedbrændte halvdelen af indre København, her i blandt Admiral Gjeddes Gaard. Den blev genopbygget som en af de første, hvilket senere efterforskning har vist ved, at der til formålet bl.a. er blevet ”stjålet/lånt” mursten fra Trinitatis Kirke og Gartnerporten ved Rosenborg Slot.
Siden er gården gået fri af andre brande og bombardementer, som har ramt de nærliggende huse.
 
I 1918 kom Eddie Salicat, kunsthandler og forfatter, ind af porten og forelskede sig i gården. Han købte det, på dette tidspunkt meget forsømte hus, og satte det i stand for en formue. Han indrettede kunsthandel i forhuse og, restauration i sidebygningen og i digterkroen.
Han giver gården navnet Admiral Gjeddes Gaard og får den fredet.
I 1921 må han sælge gården, og køberen er Danmarks Journalistforbund, der indretter Digterkroen til krostue for forbundet, klublokaler og restaurant.
I 1922 holder Th. Stauning sin bryllupsmiddag i gården.
Eddie Salicat bliver ved med at holde arrangementer i huset, primært af kulturel art, med bl.a. unge digtere og forfattere som Emil Bønnelycke, Hans Hartvig Seedorf og Tom Christensen.
Reglen/traditionen  var, at man, når man havde fremført noget, kunne man få en verseinskription i loftet. Den dag i dag kan disse inskriptioner nydes i Digterkroen.
I 1942 købte revisor Steen Hansen gården og indretter revisorvirksomhed med digterkroen som frokoststue.
Steen Hansen var tillige meget aktiv i modstandsbevægelsen og leder af Dannevanggruppen. Digterkroen blev også i den forbindelse brugt til møder.
I 2002 købte Jeanne og Martin Grønbæk baghusene i Admiral Gjeddes Gaard, og åbner dem, så man fortsat kan mødes her til politisk, akademisk og kulturelt samvær.
Ønsker du at læse mere se her

Begyndelsen
2. Verdenskrig og frem

Admiral Gjeddes Gaard - St. Kannikestræde 10 A - 1169 København K. - 7022 1087 - admiral@gjeddegaard.dk
Book os direkte på Konference.dk

Copyright © 2023 · Genesis Sample Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind