1847-1921
1847 til 1918. Forfaldsperiode. I Verdelin-familiens eje.
1847 blev ejendommen købt af urtekræmmer Johs. Nicolai Verdelin, som bl.a. startede en dyppelsblå- og blyantfabrik og et salpeterraffinaderi. I de følgende 70 år var ejendommen i familien Verdelins eje. Den gamle Verdelin overlod ejendommen til sønnen premierløjtnant Carl Verdelin, og 1887 overtog dennes søn Olaf gården. Han eksperimenterede med belysning til filmfremvisning og var den første, der indførte ilt og brint (kalklys) til brug i biografer. Medlemmer af familien havde i øvrigt litterære aspirationer: 1812 udgav den gamle Verdelin således en samling digte og fortællinger, sønnen udgav 1840 “Sex Romanzer”, og datteren flere samlinger eventyr. I øvrigt boede forfatteren Hans Egede Schack (ham med “Phantasterne”) i ejendommen i 1852.
Gjeddegården forfaldt efterhånden mere og mere, hvilket med al tydelighed fremgår af bevarede fotografier (ill.). Langsomt gik gården hen og blev noget af en Lejekaserne, hvor mærkelige eksistenser flyttede ud og ind. Gården benyttedes ikke blot til beboelse i såvel for-, side- og baghus, men også til alskens værksteder.
Trappetårnet
Fra et trappetårn bag baghuset kunne man – og kan det stadigvæk – fra 2. sal komme ud på en stor altan med udsigt til Borchs have under. Og oven på trappetårn er der fra terrassen udsigt (ill.) over de gamle tage og til Regensen og Rundetårn. Det er i øvrigt først i denne sammenhæng, vi (jvf. Haugbøll s.72f.) hører om et trappetårn mellem baghus og pakhus. Det er noget af en gåde, hvornår dette trappehus er opført. Det må være efter 1887, jvf. planen ovenfor, hvor der intet trappetårn er afbildet. Haugbøll taler om den “håndskårne trappe” i trappetårnet op til Holbergsalen, og han taler om “tårnhaven”. Men han har ikke tidligere fortalt, at pakhuset var beboet, hvad dog vist må have været baggrunden for, at der var behov for et trappetårn.
Nye tider for Gjeddegården 1818-1921
1918 blev et skelsættende år i gårdens historie, da den blev købt af en ung, velhavende kunsthandler Eddie Salicath (ill.). Prisen var ca. 90.000 kr. For store summer restaurerede Salicath hele komplekset ved arkitekterne Henning Koch (ill.) og professor Carl Petersen (ill.). (Tegninger i Kunstakademiets bibliotek.) En egetræsplade (ill.) med husets historie opsattes midt på den lave havemur ind til Borchs kollegium. Den ikke altid historisk korrekte tekst er udformet af en bror til forfatteren Carl Ewald, journalisten Henrik Th. Ewald. Salicath udgav selv en piece, “Vejledning gennem Admiral Gjeddes Gaard”. (Han har i øvrigt selv opfundet navnet Admiral Gjeddes Gård).
Den store restaurering
I det umiddelbart følgende gøres der kort rede for, hvordan Admiral Gjeddes Gård kom til at se ud, efter at restaureringen var afsluttet 1920. Den blev ramme om Salicaths kunsthandel. Der koncentreres i det følgende om baghuset. I baghusets stueetage th. for porten ligger, hvad Salicath kaldte renaissancestue, et stort rum med svære loftbjælker båret af 4 kraftige søjler. (Her skulle engang have været smedje). Inventaret består af tunge egetræsmøbler, såkaldte kugleborde og gyldne læderstole, samt en gammel rokokoovn. Ved siden af ligger ”bindingsværkstuen”, som Salicath indrettede som sit privatkontor. På 1.sal havde Salicath indrettet, hvad han kaldte Holbergsalen (ill.), en bjælkesal med hvidkalkede bindingsværksvægge i 1700-tals stil. Salen skulle være et fest- og møderum, og i Salicaths tid var der her en gammel prædikestol fra ca.1550 som talerstol og stole skåret efter gammel kirkebænk fra Assens. Parketgulvet er af mørk og lys eg.
Arrangementer i den af Salicath restaurerede gård
April 1920 udsendtes indbydelse til indvielse af Holbergsalen. Forfatteren Tom Kristensen (ill.) trådte for første gang offentligt frem ved den lejlighed. Siden var der digter- og kulturarrangementer med dengang kendte forfattere som Hans Ahlmann, Marius Børup, Marie Bregendahl, Broby-Johansen, Chr. Hovmark, Johannes Buchholtz, Oskar Hansen og andre.
Blandt emner ved aftenarrangementerne kan nævnes foredrag om Rudolf Steiner og den erotiske nyorientering i litteraturen. Det af museumsdirektør Otto Andrup opsporede originale manuskript til Leonora Christinas “Jammersminde” (i dag i nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot) blev – i forbindelse med en Leonora Christina aften, arrangeret af Dansk Forfatterforening – udstillet i Holbergsalen, hvor Andrup holdt foredrag derom 15. maj 1920.
Der blev holdt festaftener i august 1920, ledet af Salicath og professor Karl Larsen, til afhjælpning af hungersnød i Tyskland og Østrig efter 1. verdenskrig. Her medvirkede bl.a. Edith Rode, Fredrik Nygaard, Henning Kehler og Emil Bønnelycke. Også i gårdrummet blev der afholdt flere fester, bl.a. i anledning af Hans Hartvig Sedorff Pedersen s hjemkomst fra en rejse i udlandet.