Middelalder – 1670
Latinerkvarteret
St. Kannikestræde var i gamle dage hovedgaden i Københavns Latinerkvarter. Det samme kan til en vis grad også siges i dag. Tre gamle studenterkollegier har adresse i St. Kannikestræde: Borchs Kollegium (ill.), Regensen (ill.) og Elers Kollegium (ill.). For enden af gaden, i Fiolstræde, ligger universitetsbiblioteket (ill.), som i dag er Fakultetsbibliotek for samfundsfagene jura og statskundskab. Fakultetskontorer for samme fag ligger i tidligere professorboliger lige over for nr. 10 i St. Kannikestræde, hvor Admiral Gjeddes Gård ligger.
Den initiativrige kannik Peder Albertsen (før 1539)
Før reformationen tilhørte kvarteret mellem St. Kannikestræde, Fiolstræde, Krystalgade og Købmagergade Vor Frue kirke. Her, og især i St. Kannikestræde, lå de såkaldte kannikegårde. I den gård, der lå, hvor nr. 10 nu er, boede der op til reformationen en kannik ved navn Peder Albertsen. En bemærkelsesværdig mand, der især tog initiativet på tre felter. Dels var han særdeles aktiv, da Danmark i 1479 fik sit universitet (han blev dets første prokansler), dels var han ved boggaver med til at grundlægge universitetsbiblioteket 1482, og endelig stillede han en tid sin gård til rådighed for den i hovedstaden første fastboende bogtrykker, Gotfred af Ghemen, som i sit officin i 1490¹erne trykte de første bøger i Danmark på dansk.
Tre rigskanslere ejere på rad. 1539 til 1570 Johan Friis
Efter reformationen fik universitetet af kongen overladt de fleste af kannikegårdene til professorboliger. Albertsens skænkede kongen i 1539 til sin kansler, Johan Friis (ill.) til Hesselager. Her kunne han bo, når han var i hovedstaden. (Året efter køber Friis nabogrunden mod Købmagergade). I kannikegården, der nok må have været en ydmyg bolig for en rig jorddrot som Johan Friis, samledes kulturpersonligheder som de to statsmænd Peder Oxe (ill.) og Niels Kaas (ill.), Tyge Brahe og historikeren Anders Sørensen Vedel. (ill.).
1570 til 1616. Christian Friis. Regensen opføres 1623
Johan Friis døde i 1570, og en nevø, Christian Friis til Borreby, overtog stedet. Han lod et trefløjet palæ opføre som afløser af den gamle kannikegård. Dette palæ (Kanslergården) kom til at ligge i et stort parkanlæg, idet Friis erhvervede al jord ud til gadens nordside helt op til Købmagergade. Friis, som 1596 blev Christian 4.s kansler, døde 1616. Efter hans kones død året efter udstykkede arvingerne grunde til professorboliger langs med St. Kannikestræde i retning af Købmagergade. Grunden helt op til Købmagergade solgtes til universitetet (Kommunitetet). Her blev Regensen opført 1623.
1624 til 1639. Christian Friis til Kragerup
Atter en kansler fik 1624 kanslergården i eje, nemlig Christian Friis (ill.) til Kragerup (ikke i familie med ovenfor nævnte Friis’er). Han var nært knyttet til sin nabo, oldtidsforskeren og lægen professor Ole Worm (ill.) (i et par rum, som oprindelig har hørt til Friis’ gård, indrettede Worm sit allerede i samtiden berømte museum), og til digteren Anders Arrebo (ill.). Før sin død 1639 havde Christian Friis købt haverne bag professorboligerne langs med Krystalgade (dengang Skidenstræde) og op til Fiolstræde.
Nok en af rigets mægtige ejer, rigsgreve Chr. Rantzau
Herefter går der nogle år, hvor der er usikkerhed om, hvem der ejede eller boede i kanslergården. (For øvrigt var gården en tid bolig for en teolog, der holdt opsyn til studenterne i Regensen). 1661 blev gården købt af kongens førsteminister, rigsgreve Christian Rantzau (ill.), der imidlertid døde to år efter. Kongen, Frederik 3., overtog gården, som han gjorde til embedsbolig for højere embedsmænd som f. eks. generalbygmester Lambert von Haven. Leonora Christina (ill.) og hendes mand Corfitz Ulfeldt (ill.) skal havde boet her i 1664, og i 1670¹erne boede Kongens søn Ulrik Frederik Gyldenløve (ill.) her; det var ham, der havde været gift med Marie Grubbe, som vi især kender fra Steen Steensen Blicher og I.P Jacobsen.
Latinerkvarteret
St. Kannikestræde var i gamle dage hovedgaden i Københavns Latinerkvarter. Det samme kan til en vis grad også siges i dag. Tre gamle studenterkollegier har adresse i St. Kannikestræde: Borchs Kollegium (ill.), Regensen (ill.) og Elers Kollegium (ill.). Og for enden af gaden, i Fiolstræde, har vi universitetsbiblioteket (ill.), som i dag er Fakultetsbibliotek for samfundsfagene jura og statskundskab. Fakultetskontorer for samme fag ligger i tidligere professorboliger lige over for nr. 10 i St. Kannikestræde, hvor Admiral Gjeddes Gård ligger.