1921-
1921 til 1930 Journalistforbundets domicil
Journalistforbundet købte 1921 Gjeddegården for 408.600 kr. Forbundet ofrede imidlertid næsten lige så meget på ændringer, som indretning af forbundskontorer, klublokaler m.v. Salicaths renaissancestue og arbejdsværelse i baghusets stueetage blev indrettet til en vinstue, der siden fik navnet Digterkroen, se nedenfor.
Indvielse af Journalistforbundets ny domicil fandt sted september 1921. Det skete i overværelse af bl.a. indenrigsminister dr. Krag, politidirektør, borgmester, Benny Dessau, cheferne for Lysberg og Hansen, Sophus Michaëlis. Der blev bl.a. arrangeret svensk digterbesøg 1922. Blandt andre arrangementer kan nævnes en Jean Sibelius koncert, en aften med Lauritz Melchior, violinisten Henry Holst
Digterkroen
Samtidig med, at Salicath flyttede tilbage, forpagtede restauratør Sven Ahlbom den øvrige del af gården. Han omdannede vinstuen til Digterkro med indgang gennem en gammel dør hentet fra en gartnerbolig på Rosenborg. I den lille forstue og i kroen er der afbildet poetiske sentenser på døre og loftbjælker. Masser af fester holdtes her, bl.a. med Chr. Gottschalch, Seedorff Pedersen,
Sigfred Pedersen, Johs. Weltzer, Harald H. Lund, Nis Petersen. 1932 var Thorvald Stauning her 11. december. (Han havde holdt sin første bryllupsmiddag her 30. juni 1922.) 1932 opstod der brand i side- og mellembygningens 2 øverste etager. I Holbergsalen blev Salicaths store bogsamling ødelagt.
Festen er slut
15. juli 1933 lukker kroen, efter at Salicath er rykket ud. Den ny ejer, ejendomsmægler Knud Røssel, der køber gården for 215.000 kr., havde ingen tilbøjelighed til at bevare den. Digterkroen blev Konservativ Ungdoms (KUs) samlingslokale, og gården udstykket til “klublejligheder”. Der holdtes også manuduktion for studenter. Malteserordenen lejede 1934 lokaler, og forhusets stueetage blev ordenssal.
1942 Revisorgården
Gjeddegården blev 1942 købt af statsaut. revisor H.C. Steen Hansen (1902-1974) for 225.000 kr. Han restaurerede gården – ikke mindst forhuset – tilbage til, da Journalistforbundet var der. I baghuset blev Digterkroen genskabt. Der blev her indrettet en bufé med en stor hætte til skorstenen. En meget fin og sjælden ovnplade (med Salomons dom) opsattes og en anden plade med de 4 årstider. Digterkroen blev frokoststue for personalet. Holbergsalen, som anvendtes til mødelokale af “Selskabet for Psykisk Forskning”, kom til at stå som i Salicaths tid. Her opsattes en ovn fra 1698, den ældste af ejendommens ovne (medailloner af Frederik IV og dronning Louise). Flere ovne er forsynet med gamle kobberrør med spjæld og varmekasser. Til Holbergsalen fører den smukke, håndskårne trappe, “måske det skønneste stykke kunsthåndværk i en Københavns ejendom.” Kostumetegneren Holger Blom indrettede for øvrigt bolig i Salicaths gamle lejlighed over Holbergsalen.
I efterkrigstiden op til starten af 70erne var gården ramme om mange af familien Steen Hansens sociale aktiviteter. Se f.eks. ovennævnte artikel fra Se og Hør fra starten af 60erne. I januar 1968 holdt Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg sin polterabend i Digterkroen før sit bryllup med Prinsesse Benedikte. ??Lisbeth Steen Hansen solgte nogle år efter mandens død forhus og sidelænge til civilingeniør Peter Falkesgård. Resten af ejendommen indrettedes til kursusvirksomhed og privatbolig. ??I dag ejes baghuset af ægteparret cand. jur. Jeanne Grønbæk og advokat Martin von Haller Grønbæk.