1670-1833
1670 til 1713. Gjedde-familien tager over. Holberg hovmester
Ca. 1670 ejedes gården af Holger Vind (ill.) til Harrested og Gjeddesdal, kongens vicekansler. Han var gift med admiral Ove Gjeddes datter. (Gjedde (ill.), som døde 1660, har aldrig boet i St. Kannikestræde; hans imponerende gård lå i Gammel Mønt). Efter Holger Vinds død 1683, ejede enken gården til sin død 1706, hvorefter sønnen Wilhelm Carl Vind overtog den. Han solgte den 1708 til sin onkel, rigsadmiralens søn, viceadmiral, geheimeråd Frederik Gjedde (ill.). Et par år efter overtagelsen solgte Fr. Gjedde en strimmel jord til det i 1690 grundlagte Borchs Kollegium. I øvrigt omfattede den jord, der hørte til kanslergården, alt mellem Skidenstræde (i dag Krystalgade) og St. Kannikestræde bortset fra Borchs Kollegium, haverne bag de to nærmeste professorgårde på hjørnet af Fiolstræde og Regensen
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg (ill.) (1684-1754) var et årstid, inden han fik plads på Borchs Kollegium august 1709, hovmester for Gjeddes tre sønner. Efter at Gjedde var blevet stiftsamtmand på Fyn og rejst til Odense 1713, er det usikkert, hvem der var ejer de næste halve snes år
Københavns Brand 1728
Gjeddegården, et af de bedst bevarede gårde i hovedstaden.
Københavns brand oktober 1728 lagde også St. Kannikestræde øde. Sammenlignet med de huse, der efter branden blev opført i gaden, har Gjeddegården i nr. 10 bevaret det mest oprindelige udseende. Med bindingsværksvægge til de tre sider og den lave mur over mod Borchs have til den fjerde er gårdinteriøret tilmed et af de bedst bevarede i København fra 1700-tallet. Forhuset med sidefløjen langs vestsiden af gårdrummet er en halv snes år ældre end baghuset på nordsiden. Det er dette baghus, vi i det følgende vil gøre mest ud om.
1722 til 1734. Abraham Lehn
1728 var en østrigsk gesandt indlogeret i kanslergården, der fra 1722 ejedes af godsejer Abraham Lehn den Yngre (ill.). Han boede her i vinterhalvåret. Palæet lejedes ellers ud til fremmede gesandter. (Lehn var en nær ungdomsven af Tordenskjold). Han var meget rig og besad en særdeles værdifuld bogsamling (ca. 5.000 bd.) og en anselig maleri- og møntsamling på sit gods Orebygård.
1734 til 1743. To byggespekulanter Lange og Lier
Der er intet, der tyder på, at Lehn byggede kanslergården op igen efter branden 1728. 1734 solgte han ruinerne til en byggespekulant Oluf Lange, som lod den del af parken udstykke, der vendte mod Skidenstræde. 1738 solgte han grunden nr. 10 til Sebastian Lier, en anden grundspekulant, der lod bygninger genopføre, bl.a. på mtr. 45, det nuværende nr. 10, samt på nabogrundene nr. 8 og 6. 1742 til 1744 var kammerherre Hans Frederik Levetzau lejer i nr. 10.
1743 til 1751. To læger, hofmedicus Laub og etatsråd Bing
1743 blev hofmedicus Hieronimus Laub ejer. På den tid var baghuset en én-etages bygning indeholdende en stald til 4 heste og en vognremise. 1748 solgte Laub nr. 10 til en anden læge, etatsråd Jens Bing, som havde nære relationer til historikeren professor Hans Gram og til Ludvig Holberg.
Hvordan så baghuset ud 1749?
Ved en vurderingsforretning 1749 findes der for første gang en ret detaljeret beskrivelse af gårdens bygninger: Baghuset, der ser nogenlunde som i dag, har afløst den én-etages bygning med stald og vognremise. Der var to lokummer i mur og bindingsværk i gården. I den smalle snippe, som den dag i dag ligger bag baghuset, var der fersk “springvand”. I baghusets stueetage var der dengang vaskehus og to små kamre, og en indre trappe førte op til næste etage (nu Holbergsalen) med plads til brænde og et stort fadebur med hylder og reoler. Der var et hejseværk i kvisten. Gennem en port kom man til en lille gård med ny stald og remise, samt hønsehus, og herud var de to lokummer flyttet. Se videre nedenfor under år 1807.
1751 til 1794 forskellige højere embedsmænd som ejere
1751 efterlod den ugifte Bing nr. 10 til universitetet, og samme år blev gården solgt på auktion til en oberstløjtnant Albrecht v. der Lühe, der 1763 overlod den til højesteretsassessor Johan Joachim Anchersen. Efter hans død 1785 købtes gården på auktion af sekretær i admiraliteten Mads Bie. (1787 viser en folketælling, at der boede 2 familier i nr.10, en bankfuldmægtigs og Bies, ialt 15 personer). Mads Bie solgte 1792 gården til højesteretsadvokat Niels Hoftved.
Købmand Lotze Fra patriciergård til erhvervsejendom
1794 blev gården købt af kattuntrykker Johan Friederich Foltmar, som indrettede sit kattuntrykkeri i side- og bagbygning. Fra nu af var det håndværkere og købmænd, som tog den gamle gård i besiddelse. 1806 overtog købmand Gerhard Lotze huset som privatbolig til 1833, da han flyttede. Han beholdt huset i flere år.
Købmand Lotze moderniserer gården
Storbranden under bombardementet 1807 stoppede lige før nr. 10. Lotze havde netop fået ejendommen vurderet af hensyn til brandforsikringen. Han hører til gårdens fortjenstfulde ejere, idet han foretog en omfattende modernisering af gården. Den største ændring var, at han lod den gamle stald (se ovenfor under år 1749) nedbryde, og i stedet opførte han et pakhus i 3 etager med en lille gård mellem pakhus og baghus (ill. fra Harald Jørgensen s.98) til aflæsning af varer. Pakhuset fik en dør til en gennemgående trappe til øverste etage, og en dør med direkte adgang til stueetagen. Hver etage var store rum, med fritstående stolper, som bar loftet